fredag den 2. august 2019

Nyt skoleår - Ny idé

Det var ikke meget jeg fik brugt bloggen her.

Det betyder bestemt ikke at der intet er sket. Haven har været et fristed, både for psyken og det utal af forskellige bier, der har nydt godt af både ukrudt og såede/plantede blomster og urter.

Festen blev ikke dokumenteret, men den var lige som den skulle være. 
Jeg vil lave et seperat indlæg om de blomster jeg lavede undervejs, og som var særligt fængende at lave.
Det er bestemt ikke sidste gang jeg nørkler med den hobby.

Sommerferien har været både tiltrængt og fantastisk, men nu er den slut, og det betyder for mig, en masse overvejelser omkring strukturen i hverdagen fremover, og da det nu engang er mig, så betyder disse overvejelser nye idéer.

So here comes. I det følgende skoleår har jeg sat mig et mål. 

Jeg skal være kreativ 1 time om dagen.

 Det betyder betydeligt mindre serie-kiggeri og andre lignende ting.
Det er ikke så langt fra den eksisterende hverdag, men der er det benspænd, at jeg max må have gang i tre projekter af gangen.
Det bliver den virkelige udfordring. begrænsningen, og oprydningen.

Jeg er spændt på hvad der vil ske med humøret, når fokus bliver på kreativitet. Normalt er det sådan noget som "Jeg skal træne efter et bestemt skema" eller "Jeg skal blive bedre til at følge min diæt" der er langt mere pligtorienterede.

Vil kreativiteten komme til at føles som en pligt?

Kommer jeg til at indse at det er helt umuligt, allerede inden jeg er kommet ordentligt igang? 
Det bliver spændende.

Det første projekt er pyntelamper. De tager en krig at lave, men er enormt givende, når det lykkes at få det til at fungere. Om 2 uger får jeg gæster til ren krea-weekend, og DET er noget jeg glæder mig helt tosset til.




Lige nu kæmper jeg med, hvordan basen for en sådan lampe skal fungere. Der er så mange muligheder, og rigtig mange overvejelser. Den skal passe til lampens udtryk, men skal også være til at kreere, med de redskaber jeg har til rådighed.

Nå... Nørkle, nørkle, nørkle.... 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar